“Energizer” er Said Mohamed’s kælenavn, og det betyder danser med energi.
Said Mohamed er født og opvokset på øen Lamu i Kenya….
Uddannet på Center for rytmisk musik og bevægelse
Said Mohamed bestod i 2001 den 4 årige musik -pædagog og læreruddannelse på Jysk Musikkonservatoriums afd. i Silkeborg.
Said Mohamed er født og opvokset på øen Lamu i Kenya. Han er uddannet træskærer i Kenya, og i Danmark er han uddannet musiklærer fra Det Rytmiske Musikkonservatorium i Silkeborg.
Said spiller alle slags slagtøj samt nai-fløjte, og desuden laver han legetøj af ståltråd og andre materialer. Efter næsten 20 år i Danmark taler han glimrende dansk.
Said har været medlem af Utamaduni Dance Troupe siden 1994. Han underviser i musik, dans, sang, fremstilling af afrikansk legetøj samt vedligeholdelse og fremstilling af trommer og andre instrumenter.
Lamu
Byen Lamu (på øen Lamu) blev etableret omkring det 14. Århundrede. År 1505 kom portugiserne med deres krigsskibe til øen.
Lamu, blev etableret omkring det 14. Århundrede. År 1505 kom portugiserne med deres krigsskibe til øen, og Lamu´s befolkning valgte at betale portugiserne ,fra at angribe byen. Portugiserne dominerede på Lamu de følgende 180 år, og med et par trusler om indblanding fra tyrkerne, som den eneste modstand, der alligevel aldrig blev til noget.
Lamu´s “golden age” begyndte i slutningen af det 17.århundrede.
Portugiserne havde ikke længere kontrollen, efter “Omanis” overtog magten.
Omanis Styret, kaldet “Yumbe”, et samråd af de ældste, havde ikke så stor indflydelse på Lamu og dets folk, de næste 150 år, og Lamu havn blev center for megen handel med kunsthåndværker, og udveksling af forskellige kultur traditioner, som f.eks. Poesi og politik i det Indiske Ocean.
Omkring 1800 tallet bad “Yumbe” styret om hjælp fra Oman, efter flere angreb mod øen, af Mazrui in Mombasa.
Sultanen af Oman hjalp gerne med til at beskytte Lamu og gik herefter i krig mod Mazruierne. Mazruierne var selv Oman´iser og havde erklæret dem selv uafhængige af Oman, så Sultanen bekæmpede Mazruinerne til den bitre ende, hvortil hele kysten kollapsede og sultanen flyttede til Zanzibar.
Lamus popularitet, både som handel og samlingspunkt, faldt drastisk i slutningen af 1900 tallet, da Zanzibar og Mombasa overtog den meste handel.
Lamus økonomi kollapsede til sidst og det resulterede i den stille og fredelige ø der eksisterer idag.
1000 beretninger om Afrika
Der findes over tusinder beretninger om Afrikas musikhistorie!
Der findes over tusinder beretninger om Afrikas musikhistorie, og skal man berette om dette, må man bestemme sig til et enkelt land eller to, at fokusere på, eller forberede sig på en livslang beskæftigelse, som det ville være at redegøre for hele kontingentets musikhistorie, som i øvrigt, efter min overbevisning, udvikler sig hele tiden, med nye stilarter, miksede stilarter på tværs af landegrænserne osv.
Godt nok har hvert enkelt land deres egen musikhistorie og egne traditioner, som altid følges ad, men tidens tendens er at folk rejser mere i dag, på tværs af grænserne, flere har TV, turisterne sværmer som bier mellem blomster på kontingentet og musikken og traditionerne spredes, ikke bare over Afrika, men over hele kloden.
Afrikas musik har dog en ting til fælles, som gælder generelt over hele Afrika, og det er historien bag.
Til ethvert nummer, hører en historie til…eller begivenhed.
F.eks. når der bliver holdt fest i Afrika, bliver der spillet nogle bestemte traditionelle sange, alt efter hvilken begivenhed der fejres. Det kan være der bliver holdt bryllup – så hører dertil et “bryllups repertoire” eller måske er vi til begravelsesfest og så hører dertil et andet.
Det er min opfattelse, at man i Afrika, i langt højere grad, fokuserer på begivenheden, og derefter musikken, end i Danmark, hvor jeg føler der er en større tendens til at blande alle stilarter, og f.eks. blande udenlandske toner og fremmende traditioner med de danske, så der i det hele taget, bliver et mere internationalt præg, over danske fester.
Der hører i langt højere grad blandede traditioner til danske fester, end til fester i Afrika, hvor der er meget forskel på musikken, alt efter om det er det ene eller det andet der bliver fejret.
Det handler først og fremmest om respekt i Afrika, hvor man respektere de gamle traditioner og følger dem nøje.
Sangene og dansene er arvet gennem hundrede af års generationer og betyder alt for folket.
Deres rigdom er ikke den materielle arv, men derimod den spirituelle, som hjælper dem gennem en tilværelse, hvor livet for de flestes tilfælde, handler om at overleve, viderebringe arven til kommende generationer og sikre dets folk eksistens i menneskeheden.
Afrikas musikhistorie er derfor ikke bare en fortælling om Afrikas musik gennem århundrederne. Det er i lige så høj grad en afspejling af Afrikas folks historie.
Jeg kan heller derfor heller ikke dy mig, for at nævne min holdning til, hvordan nogle turister krænker de ældgamle kulturer og traditioner i Afrika, ved at “låne” danse og sange, uden først at vise respekt og lære om de dertil hørende traditioner og historien bag. Jeg syntes alle mennesker burde respektere hinandens kulturer, især som verdenen bliver “mindre og mindre”, så man bevarer betydningen af et folks traditioner. Dermed er det ikke sagt, at man ikke må tilegne sig andre kulturer, end ens medfødte, så længe man altså viser den fornødne respekt og bidrager til bevarelsen af den pågældende kultur.
Bajuni-Folket
Afrika består af mange lande og mange forskellige kulturer, og jeg kan ikke fortælle om dem alle, så her fortæller jeg mere om min egen baggrund.
Da Afrika består af mange lande og mange forskellige kulturer, og jeg kan ikke fortælle om dem alle, har jeg valgt at koncentrer mig om det folk, der er mig nærmest, nemlig Bajuni-folket, som også er det folk og den kultur, hvor jeg selv har mine rødder.
BajuniBajuni var et folk der levede i det østlige Kenya, lige på grænsen til Somalia, og helt op til Zanzibar.
De var den mindste stamme i hele Afrika, men havde stærke traditioner og var rig på kultur.
Da swahili kulturen, (som er en blanding af Bantu kultur og arabisk kultur) kom til Bajuni stammen via besættere fra nord Afrika, blev Bajuni stammens egne traditioner og kultur efterhånden præget mere og mere udefra.
Familier blev stiftet på tværs. Muslimsk religion blev mere og mere udbredt. Besætterne kom med nye idéer og kræfter, og Bajuni stammen udviklede sig til et helt nyt samfund – swahili samfundet – og lærte sig et nyt sprog, nemlig “Kiswahili”.
– Arabisk indflydelse
For 1.000 år siden havde araberne allerede en blomstrende handel med østafrikanerne.
– Swahili folket
Det vil sige, at swahili folket, er en gruppe af mange forskellige stammer, med et fælles sprog – kiswahili – og tilfældes har de deres kultur og historie. Det gælder især for områderne: Lamu, Mombassa, Dar es salaam. Zanzibar og Nairobi.
– Tarab historien
For mange år siden, blev stil arten “Tarab”, brugt som traditionel bryllups musik hos Bajuni folket, men som østkysten blev mere påvirket af fremmede stil arter, f.eks. gennem et nyt fænomen som indiske film, bliver “Tarabu” stil arten en blanding af 1/3 del traditionel Bajuni tarab, 1/3 del arabisk tarab og 1/3 del indisk tarab.
– Bajuni Tarabu
Bajuni folket har altid holdt fast i deres traditioner og kultur. Deres sprog, som er Ki-bajuni, er en type swahili uden arabiske ord.
– Msondo dans
Brylluppet tager 7 dage, men inden selve brylluppet, opsøger brudgommen pigens familie for at få faderens samtykke til giftemålet.
– Moderne tider
For 10 år siden begyndte østkystens unge generation, som er en blanding af Bajuni og swahili kultur, at få øjnene op for udviklingen med den stigende påvirkning fra udlandet, og dannede derfor en organisation kaldet T.M.Z. – “Turudi Mila ya kizamani” (som betyder “kom tilbage til rødderne”).